Billede beskrivelse

"Så længe jeg lever" i Hadsund

04. marts 2018 kl. 06.00

"SÅ LÆNGE JEG LEVER" har danmarkspremiere torsdag 8. marts i landets biografer, også Hadsund Bio 1+2

Miso Film præsenterer Ole Bornedals stort anlagte danske drama "SÅ LÆNGE JEG LEVER" om en af Danmarks største og mest folkelige musikikoner i det 20. århundrede, John Mogensen, en fortælling om John Mogensens liv og hans op- og nedture som turnerende musiker, ægtemand og far.

SÅ LÆNGE JEG LEVER er en dramatisk, humoristisk og poetisk rejse gennem musikeren John Mogensens liv.

Manden der lagde Danmark for sine fødder med store folkelige klassikere som “To mennesker på En Strand", “Så længe Jeg Lever" og “Fut i Fejemøget". Vi følger ham fra barndommen til hans første gennembrud med Four Jacks for så at gå i glemmebogen - og i hundene - indtil han pludselig brager igennem med sit enorme gennembrud i 1971 med "Der er Noget galt i Danmark!".

SÅ LÆNGE JEG LEVER er en rørende og smuk kærlighedshistorie om John og hans kone Ruth og deres tumultariske ægteskab, fyldt med varme, lidenskab, bajere og kaos, og fremfor alt musikken, som er Johns helt store lidenskab. Men Johns kamp med sin egen perfektionisme og sin søgen efter det absolutte ender med at æde ham op indefra. John dør, men musikken lever...

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste