Billede beskrivelse

Røde Kors besøgstjeneste på udflugt

16. august 2017 kl. 12.00

Røde Kors besøgstjenesten i Arden har været på den årlige udflugt, der i år gik til Messen og Dansk Nutidsmuseum i Aars.

20 personer var med til arrangementet, der startede med en smuk køretur gennem Rold Skov, Aarestrup og Suldrup. Middagen blev indtaget på Restaurant Messen, hvor menuen lød på bøffer med bløde løg og til dessert lækker citronfromage.

Efter middagen gik dem, der havde let ved at gå, over til Dansk Nutidsmuseum i Aars, mens de tre i kørestol blev hjulpet derover af frivillige hjælpere.

På Dansk Nutidsmuseum kunne man gå rundt og se mange af de gamle værktøjer, som mange af deltagerne på turen genkendte, og selv havde prøvet at bruge.

Kaffen blev indtaget i Dansk Nutidsmuseums kantine, hvor der blev serveret kaffe og kringle, og hjemmelavede kransekagetoppe.

Fra Røde Kors besøgstjeneste i Arden lyder der en stor tak til alle hjælpere og besøgsvenner. Samtidig gives en opfordring om at melde sig som besøgsven. Der er i dag en del ældre mennesker på venteliste til at få en besøgsven. Henvend dig til besøgsleder Frank S. Jensen på tlf. 22 78 70 43, eller læs mere på www.rodekors.dk/afdelinger/arden.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste