Billede beskrivelse

Portspecialisten får nye medejere

28. juni 2024 kl. 10.26

NØRAGER: Efter 42 år som eneejer af Portspecialisten har Johnni Kristensen fået tre medarbejdere med sig i ejerkredsen af virksomheden, der med 25 medarbejdere sælger og monterer cirka 2500 porte årligt i hele Danmark.

- Jeg har fået tre medarbejdere med i ejerkredsen, og det er jeg utrolig glad for, siger Johnni Kristensen og fortsætter med et glimt i øjet:

- Jeg har ikke planer om at lade mig pensionere endnu, men det kunne da tænke sig, at jeg ville have et par ugers ferie på et tidspunkt.

De tre nye medejere, Bente Nygaard, Nørager, Mikkel Buus, Suldrup, og Kristian Kristensen, Hobro, har alle et indgående kendskab til branchen og har allerede i en lang årrække arbejdet hos Portspecialisten. 

Bent Nygaard har arbejdet som servicekonsulent med forskellige funktioner på kontoret, og Mikkel Buus og Kristian Kristensen har begge arbejdet som portmontører og har dermed et dybt kendskab til de udfordringer, der kan være ved monteringen af portene.

I dag udnytter de begge deres indgående produktkendskab i deres virke som salgskonsulenter ved Portspecialisten.

- Der skal lyde en stor tak til alle de dygtige medarbejdere, jeg har haft gennem årene og nu, siger Johnni Kristensen.

- Uden dygtige medarbejdere var vi ikke her, så stor tak for det, afslutter Johnni.

 Portspecialisten A/S kører videre som hidtil, bare med ekstra kræfter i motorrummet, som kunderne kommer til at opleve som endnu mere velsmurt.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste