Pølsevogn stjålet fra pendlerplads
Men det fremgår ikke af døgnrapporten, om der også var pølser i vognen
HOBRO: En pølsevogn er blevet stjålet fra pendlerpladsen Hobro Vest inden for den seneste uge.
Den er gul, og der er tale om en såkaldt BM-salgstrailer med registreringsnummeret RY 3242.
Pølsevognen har en værdi af 70.000 kr.
Hvorvidt der også var pølser i vognen på gerningstidspunktet, fremgår dog ikke af døgnrapporten, siger politikommissær Preben Møller fra Nordjyllands Politi i Himmerland.