Podiepladser til MNJ-kørere
NYSUM: DM-afdelingen i Cross Kart på Nysumbanen blev afviklet i forrygende pinsevejr, hvor de nordjyske kørere fik kamp til stregen.
Felix Kjeldsen fra Motorsport Nordjylland (MNJ) scorede den anden sejr i år og ligger derfor godt med i mesterskabet, når den dårligste placering fratrækkes. I DM-slutstillingen skal hver kører bortsmide et løb, og netop Felix Kjeldsen var forhindret i DM-premieren tidligere på sæsonen.
I CK 85 var de norske kørere dominerende med tre kørere på sejrspodiet. Kevin Daarbak forsvarede dog sin andenplads sammenlagt med held, og samtidig rykkede Mads Laulund på DM-fireren.
I CK 125 var MNJ’eren Lasse Storgaard stærkt kørende i finalen og endte på en andenplads, mens Mads Laulund scorede en finale-femmer og ligger nu nr. 4 sammenlag
Hos CK 250’erne var Morten B. Bertelsen flyvende, og hjemkørte en flot andenplads hjem på Nysum Banen. Kevin Rockell fightede sig over målstregen til sin første podieplacering i klassen med en treer.
I CK 650 fik den førende kører i finalen: Kasper Nordstrand fra Sjælland også problemer med CK-raceren. Dette udnyttede nordjyden Peter Olesen prompte, og scorede dermed sæsonens anden sejr ud af tre mulige.
- CK Extreme har bevirket et ekstra pift til Cross Kart i år. MNJ-trioen: Søren Jelsbak, Christian Juel og Nicklas Lucas Jensen fighter noget godt motorløb, og slutresultatet i finalen blev den nævnte rækkefølge, siger Finn Knudsen fra MNJ.
DM-feltet i Cross Kart vender tilbage til Nysum Banen søndag d. 24. juni.