Billede beskrivelse

Petanqueklub får støtte til nyt klubhus

10.000 kroner på vej fra Jutlander Bank Fonden

24. oktober 2019 kl. 12.43
Opdateret kl. 13.39

LØGSTØR: I sin tid blev petanquebanerne i Løgstør anlagt ved frivillig arbejdskraft, men dengang blev der ikke taget højde for klubfaciliteterne.

- Derfor er jeg glad for, at vores fond nu har støttet klubhusprojektet med 10.000 kr. Faciliteterne opgraderes, så forhåbentlig endnu flere kan få glæde af det gode klubliv, der hersker på petanquebanerne, fortæller Hanne Møller fra Jutlander Bank i Løgstør.

Planen er at få opstillet et klubhus med en overdækket terrasse, hvor medlemmerne kan samles i forbindelse med både kamp og træning, ligesom alle petanqueafdelingens ting skal kunne opbevares i klubhuset.

Tæt på petanquebanerne ligger Løgstør Håndboldklubs beachhåndboldbaner, så det vil være oplagt, at disse også vil kunne benytte petanqeafdelingens klubhus.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste