Seneste nyt
Billede beskrivelse

Billig brændstof kommer til Løgstør

20. august 2026 kl. 15.17

Det er blevet dyrt at køre bil i Danmark.

Brændstofpriserne er skudt i vejret, og der er ikke udsigt til at de falder lige foreløbig.

Men i Løgstør kan man den 23.august spare 1 krone per liter, hvis man tanker på byens Go'on. 

Fra 11 til 14 vil tankselskabet nemlig afholde et event, hvor de første 15 kunder vil modtage gratis sprinklervæske.

- Vores eventkonsulenter kommer til Løgstør med 1 kr. i rabat pr liter brændstof, og det plejer at være ret populært, særligt i disse måneder hvor brændstofprisen har været høj, fortæller Katrine Møller-Juul Sørensen, Salgs- og marketingskoordinator hos Go’on i en pressemeddelelse. 

Lokalt brændstof

Go'on blev stiftet i 2009, og det er gået stærkt for det danske firma siden starten.

En del af strategien for Go'on er at være til stede i de byer, hvor de internationale kæder er smuttet fra, hvor 75% af deres tankstationer ligger i byer med under 2.500 indbyggere.

- Vi er primært rykket ind i de områder af Danmark, hvor de multinationale selskaber er flygtet fra. Vi ser det som en vigtig mission at udvikle de mindre samfund, og det gøres blandt andet ved at fastholde eller skabe erhverv i lokalsamfundet, siger Katrine Møller-Juul Sørensen.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste