Billede beskrivelse

Penge til sundhed i Bælum

22. februar 2018 kl. 05.55

14 lokale sundhedsområder har haft mulighed for at søge puljen Borgerbudget sundhed for pengene hos Rebild Kommune.

Syv lokalområder havde fremsendt motiverede ansøgninger, men kun 3 kunne få penge, heriblandt et projekt i Bælum.

De tre heldige lokalområder fik - ved en lille ceremoni i byrådssalen på rådhuset i Støvring - hver overrakt 65.000 kr. til at skabe sundhed for, var Bælum, Ravnkilde og Veggerby.

Nu skal borgerne i Bælum, Ravnkilde og Veggerby være med til at bestemme hvad pengene skal bruges til.

Eneste krav fra kommunen er, at valget skal ske demokratisk, og at pengene skal bruges på at skabe sundhed - enten mentalt eller fysisk.

Sundhedsudvalgets formand Lene Aalestrup udtaler: - Det er nu 4. gang kommunen uddeler Sundhed for pengene, og erfaringen er, at pengene skaber masser af liv lokalt. Aktiviteterne gør noget for sundheden, men det er faktisk lige så interessant, at borgerne i løbet af processen styrker det lokale fællesskab. Nye folk bliver inddraget. De få regler, som "Sundhed for pengene" er underlagt, skaber kreativitet og energi til netop det pengene er tiltænkt, nemlig styrkelse af lokale netværk og livskvalitet.

Bælum, Ravnkilde og Veggerby har skrevet nogle meget motiverende ansøgninger og har masser ideer til hvordan der sikres en god demokratisk proces i lokalområderne.

- Jeg ser meget frem til, at følge de tre lokal områder det næste års tid, hvor sundhedsfremme og forebyggelse kommer i fokus.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste