På rejse i ord og billeder
Per Andersen tager publikum med på ”En rejse langs Mariager Fjord”, når han gæster Arden Kulturhus
ARDEN: Onsdag 23. oktober er der i Arden Kulturhus mulighed for at komme med på ”En rejse langs Mariager Fjord” i selskab med Per Andersen, Aalborg.
Per Andersen stammer fra den slægt, der blev kendt under navnet Sjællandsslægten, som tilbage i tiden havde sine rødder i Rold.
I sit foredrag vil han bl. a. fortælle om sin drengetid i 1940-50erne, om Visborggård og Havnø og tage tilhørerne med langs fjorden forbi Lovnkær til Helberskov med et stop på Als Odde.
Per Andersen har igennem tiden skrevet flere beretninger, som kan findes i Himmerland Kær og Herred samt i Barn af Himmerland, så det er en dreven forfatter, Arden Lokalhistoriske Forening og Arkiv har indgået aftale med.