På øve-weekend i Frederikshavn
Hadsund Skoleorkester i øvelejr i en weekend
HADSUND: Hadsund Skole-Orkesters årlige Øve-weekend sidst i marts måned, var denne gang henlagt til Frederikshavn, hvor også HSOs to venskabs-orkestre, Kimbrergarden fra Aars og Tordenskioldgarden fra Frederikshavn var med.
Og denne gang var det netop i Frederikshavn vi var til stævne, fortæller Kim Juhl, og næste år bliver det vores tur i Hadsund.
Hadsund Skole-orkester havde 30 medlemmer og aspiranter med, og sammen med de to andre orkestre, var man i alt 85 deltagere, som boede på Nordstjerneskolen i Frederikshavn.
De tre orkestre havde hver øvet på 10 nye numre hjemmefra, som de først spillede, da de mødtes med de to andre orkestre på Nordstjerneskolen.
Weekenden blev afsluttet med en flot koncert i Det Musiske Hus, som værterne havde får lov til at låne af Frederikshavns borgmester Birgit Hansen.
Lørdag blev det også til en 7 km lang marchtur gennem Frederikshavn, samt en koncert inde i Føtex.
De tre orkestre hjælper også hinanden med andre arrangementer, bl.a. til Kimbrerfest i Aars, hvor HSO og Tordenskioldgarden selvfølgelig også spiller med sammen Kimbrergarden.