Outletmesse med op imod 60 udstillere
I weekenden kan du være heldig at gøre et godt køb i Messecenter Vesthimmerland
AARS: Er der stadig penge til overs i slutningen af efterårsferien, er der i weekenden mulighed for at bruge dem i Aars, hvor Messecenter Vesthimmerland lørdag og søndag inviterer til Outlet Messe.
Begge centerets udstillingshaller vil til lejligheden være fyldt helt op med udstillere - op imod 60 i alt med et bredt udvalg indenfor tøj, sko, sport, accesories, isenkram, bolig og meget mere.
- Der bliver masser af vanvittige tilbud at gå efter. Vore udstillere har blandt andet været rundt ved nogle af deres leverandører og skaffet en masse varer, der bliver solgt til spotpris med rabatter på op til 70 procent i forhold til normalpriserne, bebuder projektleder Inge Bjørn, Messecenter Vesthimmerland.
Outletmessen i Messecenter Vesthimmerland er åben både lørdag og søndag, og der er gratis adgang.