Seneste nyt
Billede beskrivelse

Oprensning af Suldrup Sø dyrere end forventet

Det samlede projekt beløber sig med de uforudsete udgifter til knapt 400.000 kr.

18. januar 2021 kl. 15.36

SULDRUP: Arbejdet med fjernelse af bredvegetationen langs med Suldrup Sø er næsten afsluttet.

På nuværende tidspunkt mangler der kun at blive lavet noget genetablering af sti og hegn, hvilket kommer til at ske her i starten af det nye år.

Under arbejdet har vandstanden i søen været sænket med op til en meter for at sikre bedre forhold for gravearbejdet.

Det viste sig dog ikke at være nok, og det blev nødvendigt at rekvirere en specialmaskine for at få den yderste bredvegetation med.

Ifølge planen skulle det opgravede materiale ligge på land for at afvande, men det viste sig dog at der ikke var plads til den mængde.

Suldrup Maskinstation blev derfor rekvireret til at bortkøre materialet væk med det samme. Terrænforholdene omkring søen nødvendiggjorde, at der blev skaffet et større antal køreplader hos firmaet Kristian Rytter A/S i Svenstrup.

Det samlede projekt beløber sig med de uforudsete udgifter til knapt 400.000 kr.

Teknik- og miljøudvalget har netop besluttet at meromkostninger på projektet med oprensning af Suldrup Sø finansieres af forventede uforbrugte driftsmidler på Natur og Miljø for 2020.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste