Billede beskrivelse

Oplandslisten ude af byrådet i Rebild

- Vi har vundet håneretten, mener spidskandidat Axel Rene Aubertin

22. november 2017 kl. 00.15

STØVRING: Oplandslistens nuværende byrådsmedlem, Axel René Aubertin, kastede håndklædet i ringen, da de fleste stemmer var optalt cirka 22.45.

Prognosen viste nemlig tydeligt, at Oplandslisten må forlade byrådet efter otte år.

- Vi har vundet håneretten de næste fire år. Nu kan jeg jo frit kritisere byrådet, når de lukker Blenstrup Skole, bygger den jernbanebro i Støvring og lukker forsamlingshusene. Det er vælgerne, der bliver sorteper, men det må de jo selv om. Det kommer ikke bag på mig, lød det fra Axel René Aubertin.

Så sendte han et strålende smil til sin hustru, Hanne:

- Til lykke! Du vandt en mand!

Han afslørede også, at parret skal feste på fredag 24. november:

- Da er det nemlig 50 år siden, vi blev kærester.

Parrets søn, Jean Paul Aubertin, var også kandidat til byrådet, men havde travlt med at tælle regionsrådsstemmer i Blenstrup.

- Men nu kan jeg også arbejde videre med den digtsamling, sagde far Aubertin.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste