Billede beskrivelse

Øster Hornum modtager flot donation fra Salling Fondene

12. juli 2024 kl. 14.02

ØSTER HORNUM: Salling Fondene har via 10 Bilka’er på tværs af Danmark støttet 10 forskellige lokale projekter med i alt to millioner kroner. 

Snart kommer der mere liv ved Amager Privatskole i form af en multibane, nye flotte kostumer, når H.C. Andersen Paraden i Odense tager publikum med i et eventyrligt univers og spinnende skateboards i Slagelse.

Det og syv andre lokale projekter bliver en realitet, efter Salling Fondene via Bilka har doneret i alt to millioner kroner til 10 forskellige lokale projekter på tværs af Danmark.

De 10 projekter har fået mellem 100.000 og 250.000 kroner og er vidt forskellige. Der er kommet ansøgninger til en lang række forskellige projekter fra hele landet – ud af dem er 10 udvalgt til at få en donation.

Bilka har et stort ønske om at gøre en forskel for specielt børn og unge, og derfor skal donationerne støtte lokale initiativer, der gør en væsentlig forskel for sport, sundhed og trivsel blandt børn og unge i lokalsamfundet.

- Vores varehuse har igen indstillet mange rigtig gode og spændende projekter, som alle er med til at fremme sundhed og trivsel blandt især børn og unge. Vi har nøje udvalgt de 10 projekter, som i denne omgang modtager en donation fra Salling Fondene via indstilling fra Bilka. Det glæder mig, at vi kan støtte så mange fantastiske, gode initiativer på tværs af Danmark, som alle gør en forskel for lokalsamfundet. Projekterne er vidt forskellige, men fællesnævneren for dem alle er, at de bidrager til børn og unges trivsel, sundhed og fritidsaktiviteter, siger direktør i Bilka, Mark H. Nielsen.

Bilka er en del af Salling Group, som er ejet af Salling Fondene. Hvert år bliver overskuddet investeret tilbage i forretningen eller til lokale donationer for at give tilbage til lokalsamfundet.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste