Nysum Banen stor-udfordres
Egnens lokale motorsport stadion bliver 11. og 12. august proppet med nordeuropæiske teams, hvor der køres virkelig stærkt
HOBRO: Selv efter 30 års varieret banesports-aktivitet sigter Motorsport Nordjylland (MNJ) mod nye udfordringer på Nysum Banen.
I løbsweekenden 11. og 12. august fuldproppes det lokale rally cross stadions pit med nordeuropæiske teams.
Totalgungring
- Det kommer ikke bare til at gungre i asfalten og gruset/kridtet på Nysum Banen, forklarer banekoordinator Kaj Storgaard.
- Der bliver garanti for totalgungring, når 14 super cars fra Norge og Sverige forventes til start.
De får kvalificeret nordjysk modstand, idet Ulrik Linnemann og Dennis Rømer til 2018-sæsonen er startet op i den skrappe 4 WD-klasse med hver deres VW Polo super car.
- Rally cross er den firehjulede motorsports svar på den intense stemning i speedway, supplerer MNJ’s formand Finn Knudsen.
- Samtidig er super car konceptet en videreudvikling af de firehjulstrukne turbo-rallybiler i World Rally Championship (WRC).
Enhver WRC-bil med respekt for sig yder 300 HK/550 Nm under motorhjelmen.
Men en super car har omtrent det dobbelte til rådighed (600 HK/900 Nm).
Vildt hurtig acceleration - Den accelerer vildt hurtigt, konstaterer løbsleder Carsten Storgaard.
- Inden for to sekunder passerer hastigheden 100 km/t.
- Vi er derfor glade for, at vi sidste år udvidede asfaltstykket i startzonen til over 100 meter.
En spændende premiere ved Rally X Nordic bliver RX 2 raceren (super car lites), som er uden turbo), men med en potent 2,4 liters motor.
Klubben har knoklet
- Klubben har gennem foråret knoklet med at få pit området og parkeringen opgraderet, fortsætter Kaj Storgaard.
- Således har vi fået lagt zf-sten i halvdelen af pitten.
Generelt har vi taget hånd om de udfordringer, som regnen giver rundt omkring på banearealet, idet vi har drænet de fugtige steder.
Enhver rallycross kører med respekt for sig selv sigter efter at prøve oplevelsen af en højtydende baghjulstrækker (RWD) på løst underlag og at udforske racerens konkurrence-egenskaber med kontrolleret firehjulsdrift i svingene.
Baghjulstræk uddøende
- Baghjulstræk er worldwide en uddøende bilrace, konkluderer Helle Nielsen.
- I super touring yder motoren yder lidt over 300 HK, angiver Kaj Storgaard.
Raceren accelerer fra 0-100 km/t på lige godt 4 sekunder.
Super touring bliver en fast del af Rally X Nordic i 2018.
Men klassen har vist stor interesse for at køre på Nordeuropas eneste ottetals-bane.
Derfor kommer mange af kørerne fra Europamesterskabet på besøg først i august.
- Herudover er vi stolte af at kunne præsentere Motorsport Nordjyllands EM-deltager Tobias Daarbak på hjemmebane til arrangementet, tilføjer Kaj Storgaard.