Nye sansestationer på Skovgården
Onsdag eftermiddag blev tre sansestationer indviet på demenscenter Skovgården i Hadsund.
HC Menne Nielsen spillede til de 4 sange, der blev sunget og de 3 af dem havde relation til sansestationerne.
Gerda Sørensen, der er en af husvennerne, overlod saksen til Louis Herløv, der klippede snoren til sansestationerne. Stationerne er lavet af brugere på dagcenter Krogens Værksted.
Ergoterapeut Camilla Sørensen og Thorkild Kristensen åbnede den ene sansestation og i den befandt sig en øl, en pose med kapsler og en oplukker. De to andre indeholdt dels kaffebønner og kopper samt værkstøj.