Billede beskrivelse

Nye samtalesaloner i Skørping

22. august 2018 kl. 06.00

Charlotte Meng og Anette Thorn arrangerede i foråret en række velbesøgte samtalesaloner. De fortsætter her til efteråret, hvor samtalelystne borgere inviteres til yderligere fire saloner. Den første er mandag den 27. august kl. 19.30 i salonen i KulturStationen i Skørping.

Samtaleemner i foråret har været: helte, alder og normalitet. Det første emne i efteråret er "rødder". Her forbereder de to værter spørgsmål og strukturerer om temaet.

Det er gratis at deltage og der er ingen tilmelding. Deltagelse forudsætter blot, at den enkelte møder med åbent sind og en positiv indstilling og lyst til at engagere sig i dagens emne.

Samtalesaloner har været praktiseret forskellige steder i Danmark siden 2010. På hjemmesiden borgerlyst.dk kan du læse mere. Værternes idé med at invitere til samtalesaloner i Skørping, er at skabe et forum, hvor man på tværs af alder og køn, kan mødes til samtaler i små og større grupper, uden at det nødvendigvis skal føre til et bestemt resultat.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste