De to nye hjertestier i Støvring er bl. a. kendtegnet ved at være forsynet med Hjerteforeningens logo. Privatfoto
Livet her

Nye hjertestier indvies 13. juni

Sundhedsudvalgsformand klipper snoren på Støvring Stadion

08. juni 2021 kl. 16:10

Nu får indbyggerne i Støvring snart endnu en mulighed for at dyrke motion tæt på hjemmet og i flotte, naturskønne omgivelser. Helt officielt fra søndag 13. juni, når Hjerteforeningen Rebild indvier to nye, lokale hjertestier med udgangspunkt fra Støvring Stadion.

- Hjerteforeningen Rebild har brugt den ellers stille tid under coronaen til at etablere nye hjertestier, som allerede er taget i brug af mange borgere i byen, og nu glæder vi os til - også helt formelt - at kunne indvie stierne, siger Jørgen Andersen, bestyrelsesmedlem i Rebild Hjerteforening.

Det bliver formand for sundhedsudvalget i Rebild, Lene Aalestrup, der på indvielsesdagen får æren af at klippe snoren til de to nye hjertestier.

Efterfølgende vil der være mulighed for at afprøve stierne, som er på hhv. ca 3,6 og 5,3 km, og som leder motionisterne gennem varieret bynær natur og retur til startstedet.

Stierne er dog ikke egnede for hverken rollatorer eller kørestole, pointeres dét.

Det er gratis at deltage i indvielsesarrangementet 13. juni, og der uddeles goodiebags til de første 50 fremmødte.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu