Billede beskrivelse

Ny ungdomspræst i frikirke

14. august 2017 kl. 10.50

MARIAGERFJORD: Det er ikke noget nyt ansigt i menigheden, som fremover skal fungere som ungdomspræst i Mariagerfjord Frikirke.

Maria Fonnesbæk Damhus (23) har gennem det seneste år været ulønnet ungdomsleder i kirken, sideløbende med at hun har passet sit studium i praktisk teologi fra Harvest Bible College.

Som ungdomspræst i Mariagerfjord Frikirke får Maria Fonnesbæk Damhus primært ansvar for teenage- og ungdomsaktiviteterne i kirkens to afdelinger i Mariager og Hobro, herunder ledelse af de mange frivillige medarbejdere i teenage- og ungdomsklubberne.

Derudover vil Maria ofte være mødeleder og prædikant i forbindelse med gudstjenesterne og de særlige ungdomsgudstjenester.

Maria bor til daglig i Mariager og stammer oprindeligt fra Skjellerup.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste