Ny mekaniker hos Vestergaard
Rene Røntved Thagaard er begyndt som mekaniker hos Vestergaard Biler - Peugeot Mariagerfjord.
Med sine 17 års erfaring og viden inden for biler skal han styrke værkstedet i Hobro.
De seneste 12 år har Rene Røntved Thagaard repareret alle bilmærker, og det har givet ham en alsidig indsigt i, hvordan de forskellige biler fungerer, skal serviceres og repareres.
Han supplerer sin viden med en toårig specialistuddannelse inden for Peugeot.
Privat bor Rene Røntved Thagaard i Rørbæk sammen med kone og børn.