Ny hovedtribune indviet på Valsgaard Stadion

27. april 2017 kl. 11.43
Opdateret kl. 14.55

Efter godt halvandet års arbejde kunne Valsgård IF 83 forleden indvie den nye Jutlander Bank tribune på Valsgård Stadion.

Op mod 125 tilskuere var mødt op for at se klubbens serie 3 hold spille den første turneringskamp i foråret mod Hornum og indvie den 40 siddepladser store tribune.

I sommeren 2015 sendte Valsgård IF 83 en ansøgning til Sparekassen Hobro Fonden og Jutlander Bank om et tilskud til at opføre en overdækket tribune med 40 siddepladser og ca. 50 ståpladser.

Ved hjælp af Sparekassen Hobro Fonden og Jutlander Banks tilskud på 163.875 kroner begyndte byggeprojektet i efteråret 2015.

Hele projektet er lavet af og baseret på frivillige hænder fra lokalområdet. Det har været et trofast og målrettet team der har stået for opførelsen, og mange lokale virksomheder har hjulpet med gratis arbejdskraft og sponsorater.

- Vi er stolte af at kunne tage imod udehold, såvel som hjemmehold og deres tilskuere, med en lækker ny tribune, og tilbyde de bedste faciliteter for sporten og sammenholdet, lyder det fra klubben i en pressemeddelelse.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste