Billede beskrivelse

Ny chef i Rebild: Poul vender "hjem til Jylland"

15. juli 2018 kl. 12.00

Poul Hvidberg-Hansen er ansat som ny chef for Center Plan, Byg og Vej hos Rebild Kommune.

Poul Hvidberg-Hansen er arkitekt, 52 år og kommer fra en stilling som planchef i Odsherred Kommune. Han har et solidt kendskab til området og flere års ledererfaring.

Om det nye job siger Poul Hvidberg-Hansen:

- Jeg ser frem til at møde medarbejderne og blive en del af ledelsesteamet i Rebild Kommune. Som ekstern bedømmer i vurderingsudvalget for byudviklingsområdet ved Støvring Ådale, har jeg fået en rigtig god fornemmelse for kommunen og jeg glæder mig meget til at komme i gang med arbejdet.

Kommunaldirektør Jes Lunde byder Poul Hvidberg-Hansen velkommen 1. august, hvor han starter i den nye stilling:

- Det er en virkelig stærk og erfaren profil vi skal byde indenfor - og jeg glæder mig meget til samarbejdet med Poul.

Det er planen at Poul Hvidberg-Hansen, der har boet i København i en årrække, nu flytter "hjem til Jylland" med familien.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste