Nutidens Kvinder i Løgstør genoptager deres virke
LØGSTØR: Efter en lang corona pause har Nutidens Kvinder i Løgstør genoptaget deres virke.
Det skete onsdag, da foreningen havde indkaldt til generalforsamling i Byens Hus i Løgstør.
44 medlemmer var mødt op. Det var en tam beretning fra formanden Vivian Pedersen, idet de fleste arrangementer var blevet aflyst i årets løb. Dog var en tur til Samsø samt foreningens 85 års fødselsdag, som blev gennemført.
Nye folk på nye poster
På valg var Vivian Pedersen, Tove Nielsen og Hanne Hansen, samt suppleanter Anny Madsen og Anny Jensen. Alle ønskede genvalg på nær Hanne Hansen, der ønskede genvalg.
Der skulle også findes to nye medlemmer, da næstformand Bente Jacobsen afgik ved døden i efteråret. Annette Egemose Andersen og Anne Jacobsen blev valgt ind i ind i bestyrelsen. Der var genvalg til revisor Mie Larsen og revisor suppleant Lonny Lynge.
Efter en kort generalforsamling var der smørrebrød og medemmerne hyggede sig sammen nogle timer.