Nu starter børnenes aktive ferie i Rebild og Mariagerfjord

27. juni 2017 kl. 05.55

MARIAGERFJORD/REBILD: I den den kommende uge går det for alvor løs med Aktiv Ferie aktiviteter i Rebild og Mariagerfjord kommuner.

Aktiviteterne er i år spredt over tre uger i stedet for de sædvanlige to uger i sommerferien. Det vil sige, at i år er det i ugerne 26, 31 og 32. Det er, fordi Aktiv Ferie er et samarbejde mellem Rebild og Mariagerfjord kommuner, og skolernes ferie i år ligger forskelligt i de to kommuner.

Igen i år er lokale foreninger og institutioner gået sammen om at lave sommeraktiviteter for børn og hele 679 børn har meldt sig til, og på nogle hold er der ventelister.

Foreningerne og institutionerne har i fællesskab lavet et omfattende og alsidigt aktivitetsprogram med hele 78 forskellige hold fordelt rundt i de to kommuner.

I år har der været stor rift om bl.a. de kreative hold i både Visborg Husflid, Mariagerfjord Ungdomsskole og Arden Gl. Station. Men også ridedage med Rideklubben i Hadsund og Ridelejr hos Sportsrideklubben Mariagerfjord i Hobro er som altid populære med fuldt hold og venteliste.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste