Nu "graver" de igen hos Hadsund Egnssamling
"Slægtsgraverne" har for sjette gang kastet sig over opgaven
HADSUND: Studiegruppen "Slægtsgraverne" har for 6. gang taget tråden op, og har igen slægtsforskning på programmet
- Og denne gang med to nye medlemmer, siger gruppens leder, Birthe Sauer, efter to sæsoner med kyndig vejledning af Kurt Stegger, stod vi på egne ben for første gang i foråret 2016.
Der har fra sæson til sæson været enighed om, at vi ville fortsætte med at mødes én gang om måneden på Hadsund Egnssamling, fordi muligheden for at få support fra de andre, når noget "spænder ben", og høre om deres spændende fund og ideer til at komme videre, er ekstra "benzin" til at komme videre.