Musikgudstjeneste i Løgstør Kirke
Bandet ”Tavse Poet” spillede både i kirken og i sognehuset
LØGSTØR: 120 var søndag eftermiddag mødt op i Løgstør Kirke, hvor der var indbudt til musikgudstjeneste med ”Tavse Poet” som den musikalske andel af gudstjenesten.
Sognepræst Lars Lyngberg-Larsen forrettede gudstjenesten, hvor ”Den tavse poet” havde musikalske indslag. Herefter var der kaffebord i sognehuset, hvor ”Den tavse poet” gav en flot koncert for de 100, som deltog i kaffebordet.
Orkestret er netop nu topaktuelle, idet de udsender et studiealbum 16. marts med titlen ”Længe leve livet”. ”Tavse Poet” har masser af lokale rødder, idet de tre er søskende og kommer fra Vilsted.
De unge laver musikalsk fortælling om verden, som de oplever den - om kærlighed og fællesskab og andet, set gennem ungdommelige briller.