Billede beskrivelse

Musikfest blev igen en brandvarm succes

13. juni 2023 kl. 19.01

Fra en skyfri himmel og med en let brise skyllede de bløde rytmer ned fra scenekanten og ud over de godt 1.000 gæster, der havde lagt vejen forbi Skørping Midsommer Lounge 2023.

Det skriver arrangørerne i en pressemeddelelse. 

Arrangementet finder sted i skovhaven ved det gamle tuberkulosesanatorium i Skørping. 

Jens Fisker med trio startede dagen ud melodisk jazz fra øverste hylde. Trioen var i dagens anledning udvidet med tre lokale solister, som aldrig har spillet for så stort et publikum før. 

Jazzfunk orkestret D’troit imponerede ved deres store antal musikere og instrumenter på den relativt lille scene. 

Billede beskrivelse

Hele familien

Skørping Midsommer Lounge er for hele familien. Og de mange børn og teens havde deres helt egen festival i Loungen med masser af aktiviteter. 

Her kunne de få ansigtsmaling ved Skørping Kulturforening, lave perlekæder ved Skørping Byfest, deltage i Jam session ved Skørping Kulturforening, finde vej i labyrint O-løb ved Skørping Orienteringsklub og galoppere afsted i det meget populære kæphesteløb ved Skørping Rideklub.

Billede beskrivelse
Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste