Musik og lopper på Torvet
Lærke underholder på scenen under Sejlet i Hadsund
lørdag 8. juli er der igen gratis underholdning, loppemarked og Hoppeborg på Torvet med Hadsund Handel.
Underholdningen denne gang bliver med Lærke, der blev kendt med sangen: Så ta den dog. og fik en flot 2. plads i MGP 2014.
Og de besøgende kan gøre et vaskeægte røverkøb, på det Bagagerums- & Børneloppemarked som bestyrelsen for Hadsund Handel har arrangeret, hvor der stadig er plads til flere boder, bare ring telefonnummer kan ses i annoncen om arrangementet.
For 14-årige Lærke Marquard - der som nævnt blev kendt i 2014 - er det bare gået stærkt for den unge sangerinde, der i dag er mere kendt for successinglerne "Vi skal ikke være kærester", "Bad Boy" og "Nu det nok". og ikke mindst de mange, sjove musikvideoer på Lærkes YouTube kanal, der er set mere end 14 millioner gange.
Nu er der igen ny musik fra Lærke. Den 5. august udgiver ud singlen "Heldig", der er den 1. single i et nyt spændende samarbejde med producer Jesper Sidelmann og musiker Oliver Engquist. Herefter har Lærke endnu mere musik på vej.
- Det bliver et godt efterår, røber en glad Lærke. - Nu kommer "Heldig" ud med en sjov musikvideo til, og allerede til efterårsferien kommer det næste nummer.
- Jeg er så heldig, at jeg nu har en del nye fede numre klar, som jeg glæder mig til at udgive og endnu mere til at komme ud og optræde med, siger Lærke
Ved siden af musikken deltager Lærke lige nu i optagelserne til et nyt program på DR Ultra, der bliver sendt her i efteråret. _ Det er desværre stadig hemmeligt, hvad det går ud på, slutter Lærke, - men det er vildt sjovt at være med og jeg er sikker på det bliver mega godt, og jeg glæder mig meget til at se resultatet.