Musik i Hadsund

28. august 2018 kl. 06.30

Hadsund Skoleorkester åbnede også den 3. Musik i Hadsund ved Bernadottegården med en flot koncert.

Borgmester Mogens Jespersens åbning af arrangementet blev overtaget af formand for kultur og fritid Jane Grøn, da han måtte melde afbud.

Den skaldede pædagog underholdt med velkendte melodier, mens publikum forsynede sig med mad og drikkevarer hos davinci og Midtpunkt Grillen.

Der blev danset, vugget og sunget med, alle hyggede sig i det lune vejr, og den gode stemning fortsatte, da John Mogensen JAM gik på scenen. Arrangør af Open Air Koncerten var Mariagerfjord kommune og Hadsund Håndværker- og Borgerforening.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste