Billede beskrivelse

Musik hjælper børn på vej mod skolestart

15. februar 2018 kl. 06.20

De tre børnehuse i Skørping: Skovtrolden, Skovbjørnen og 100m skoven samarbejder om projektet "Børn på vej", der er for de ældste børnehavebørn, som skal i skole efter sommerferien. Én pædagog fra hver af de tre børnehuse har været tilknyttet projektet sammen med musikunderviser Christian Norvig fra Rebild Kulturskole.

Børnene mødtes i SFO’en på Skørping Skole til et musikforløb, hvor alle børn havde musik fem gange. De første tre uger var børnene delt op i drenge- og pigehold. Derefter blandet drenge og piger.

Musikforløbet var bygget op over en fortælling om hunden Tjavs’ oplevelser, hvor sange og sanglege var bundet sammen af denne fortælling. Børnene oplevede musik og fortælling, samtidig med at de selv var medskabere af fortællingen.

Tanken med musikforløbet har været at styrke fællesskabet, inden børnene starter i skole. Børnene kender jo ikke hinanden på forhånd, og musikken har her været en aktivitet børnene var fælles om.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste