Salgschef Ulrik Bech Maansen, MTH Biler i Løgstør, er bare klar til at klippe kæden, så der igen er adgang til bilerne. Foto: Mogens Lynge
Livet her

MTH Biler klar til åbning

Salgschef venter bare på at kunne klippe kæden, så kunderne igen får adgang til de udstillede biler

27. februar 2021 kl. 09:22

Glæden er ikke til at tage fejl af hos MTH Biler i Løgstør.

Her er det en glad salgschef, Ulrik Bech Maansen, der er ved at gøre klar til, at de afspærrede arealer i udstillingen igen kan betrædes.

- Når der opstår forhindringer, finder man også nye veje. Og gud ske tak og lov for det.

- I den forgangne periode er vi kommet til kunderne i ro og mag og har med god corona-afstand fremvist de ønskede køretøjer.

- Det har været så godt, så man kan ikke sige, at vi har ligget helt stille under nedlukningen.

- Og den form for bilhandel tror jeg i øvrigt, vi fortsætter med, hvis kunderne ellers vil.

- Det giver faktisk en god ro - både for køber og sælger, siger salgschefen hos HMT Biler med udsigt til mandagens forsigtige genåbning - også i bilbranchen.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu