MTH Biler fejrede det første år
Fødselsdagen blev fejret med åbent hus
LØGSTØR: Det er nu ét år siden, at Toyota i Løgstør indgik i et samarbejde med Toyota i Nykøbing Mors og Thisted og tog navneforandring til MTH Biler.
I den anledning var der åbent hus i alle MTH’s afdelinger, og i Løgstør var der mange der tog på bil-kig i det regnfulde vejr, som huserede det meste af weekenden.
Der var gode tilbud at hente på lager- og demobiler. Der var varme pølser, øl, vand og kaffe til alle besøgende.