Billede beskrivelse

Møldrup Borgerlaug ser tilbage på endnu en god sæson

Borgerlauget har også fået brugsret over den gamle ventesal ved stationsbygningen

16. november 2018 kl. 09.25

MØLDRUP: Møldrup Borgerlaug har atter haft en af sine arbejdsdage, hvor efterårsklargøring af i byen denne gang stod på programmet.

- Vinteren er lige straks over os, og det er vigtigt, at alt er klar til en eventuel normal, dansk vinter, siger oldermand Lauritz Laustsen.

Derudover har Borgerlauget fået brugsret over den gamle ventesal ved stationsbygningen, så der skulle også arbejdes på at gøre klar til en ny ledhejseport her, tillige med at gulve skulle fjernes, og der skulle lægges klinker i stedet.

Bygningen skulle også males indvendigt, så lauget har nok at gøre her i efterårssæsonen.

For Borgerlauget resterer nu, at få de sidste opgaver gjort færdige inden vinteren og selvfølgelig det årlige afslutningsmøde, hvor medlemmerne hygger sig med hinanden efter en god sæson samt beslutter, hvilke opgaver, der skal løses i løbet af vinteren.

- Borgerlauget skal blandet andet have færdiggjort arbejdet med at ombygge og renovere den gamle ventesal, inden den nye sæson starter, slutter Lauritz Laustsen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste