Mange dejlige oplevelser med Blomsterbørnene
Blomsterbørnene på Rolighedsvej glæder sig til julen med alle dets herligheder.
HADSUND: Blomsterbørnene fra den private pasningsordning på Rolighedsvej i Hadsund har haft mange dejlige oplevelser i år, som de kan se tilbage på med glæde.
- Vi har blandt andet været på bondegårdsbesøg lidt udenfor byen.
Vi cyklede derud i ladcyklen og havde madpakker med. Det var en rigtig skøn dag, fortæller børnepasser og pædagog Anja Lindskov Jensen.
- Vi har holdt afslutningsfester, for de børn som skulle videre til børnehave, og vi har taget imod små nye guldklumper.
- Vi har også holdt sommerfest, haft en hyggelig bedsteforældredag, fødselsdage og mange andre dejlige begivenheder, fortæller Anja Lindskov Jensen.
I sagens natur stod den på julehygge i december.
Efter sigende med bagning, julehemmeligheder og juledekorationshygge for hele familien.