Lydglimt fra stenalderen

02. august 2018 kl. 13.53

Det er efterhånden ved at være en fasttømret, lokal sensommertradition, at sanger og sangskriver Hanne Methling fra Korsør giver såkaldte jættestuekoncerter i det himmerlandske.

2018 bliver i den henseende ingen undtagelse. 24. august kan man opleve Hanne Methling i Stenaldercenter Ertebølle og 26. august optræder hun i Suldrup Jættestue.

Begge steder vil koncerterne være delt op i to afdelinger: Én, der tager afsæt i Jægerstenalderen og én, der tager afsæt i Bondestenalderen.

Hanne Methlings sange er inspireret af de arkæologiske fund, forskernes fortolkninger og en god portion af Hanne Methlings fantasi og indlevelse.

Det musikalske udtryk er nutidigt i folke- og verdensmusik-genren med guitar som akkompagnement, og for også at give et autentisk lyd-glimt af stenalderen, præsenteres ben-fløjte og brummer, samt - som noget nyt i år - sange for rammetromme.

Koncerterne henvender sig såvel til voksne som til unge og store børn.

I Suldrup fortælles først lidt om jættestuens historie, inden Hanne Methling m. publikum går man ind i kammeret til koncert. Indenfor er der lys fra lygter og siddeunderlag, men det anbefales at tage klapstol og varmt tøj med.

Yderligere oplysninger kan findes på hjemmesiden www.hannemethling.dk/jaettestuekoncerter

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste