Billede beskrivelse

Louise fra Løgstør køber op

Nybolig i Fjerritslev får ny indehaver

05. september 2022 kl. 12.38
Opdateret kl. 12.51

LØGSTØR: Ejendomsmægler Louise Lund Grynderup, der gennem en årrække har drevet Nybolig i Løgstør, overtager nu også Nybolig i Fjerritslev. .Den erfarne ejendomsmægler Ole Rasmussen har nemlig valgt at overdrage indehaverskabet af Nybolig Fjerritslev til ejendomsmægleren fra Løgstør.

Efter 10 år ved roret i Nybolig planlægger Ole Rasmussen at nyde sit velfortjente otium ved roret på sin sejlbåd.

- Vi er ydmyge over opgaven med at drive Nybolig i Fjerritslev videre. Vi har glædet os, selvom det samtidig er vemodigt at tage afsked med en god kollega. Vi ønsker Ole det allerbedste, og lover, at vi vil gøre vores til at føre forretningen godt videre. Nu er tiden kommet, hvor Ole velfortjent kan se frem til at nyde sit otium efter et årti som indehaver i forretningen, siger Louise Lund Grynderup.

Louise Lund Grynderup har de sidste 11 år har haft rollen som indehaver af Nybolig Vesthimmerland - Løgstør.

- Jeg har været glad for at hjælpe et hav af både sælgere købere godt videre i Fjerritslev, men nu er tiden inde til at forretningen skifter hænder, og jeg er tryg ved at vide, at det er Louise, der skal føre forretningen videre, siger Ole Rasmussen.

Et dejligt stykke Danmark

Området i og omkring Fjerritslev er dejligt og kan så meget godt på alle fronter. Vesterhavet, den flotte og meget rå natur, og Fjerritslev by - med så mange gode aktiviteter og en perfekt opbygning og sammensætning med alt centralt i byen - er en god pendant til Limfjorden og Vesthimmerland.

- Vi oplever faktisk også ofte, at vores købere er interesseret i begge beliggenheder. Vi ser det derfor kun som en fordel, at vi er til stede på begge sider af fjorden, fortæller Louise Lund Grynderup.

Et stærkt hold

Nybolig Fjerritslev har hidtil været en fysisk forretning, men fremover vil den blive omdannet til en udstillingsforretning, og holdet bag vil fremover have til huse i forretningen i Nybolig Vesthimmerland – Løgstør.

- Den nye indehaver har også allerede et stort fokus på digital markedsføring, som hun nu vil videreføre.

- Vi fokuserer meget på at have den rigtige og bedste præsentation af vores boliger online og på de sociale medier. Vi følger med i, hvad vores købere efterspørger, og vi tilpasser løbende, så vi til enhver tid kan sikre vores boligsælgere det bedste salg. Vi glæder os til at hjælpe mange nye kunder med salg af deres bolig, samt opfylde kundernes boligdrømme, som vi i mere end 10 år har gjort i Løgstør, afrunder Louise Lund Grynderup.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste