Loppemarked med spejderne i Mariager
Godt gang i salget og kø ved kassen
MARIAGER: Masser af effekter og masser af mennesker, da Det Danske Spejderkorps i Mariager holdt Loppemarked i den gamle XL-bygning. Alle lokaler var fyldt med møbler, tøjdyr, legetøj, keramik, glas, porcelæn, lamper og så videre.
Der var godt gang i salget og stor kø ved kassen, både lørdag og søndag. Formålet med Loppemarkedet var at samle penge ind til spejderarbejdet, og det støttede lokale og udenbys borgere godt op om.