Lokalpolitikere på cykeltur i Als

27. august 2018 kl. 08.50

ALS: Lokalpolitikere og repræsentanter for Landdistriktsrådet har sammen med styregruppen for "Als i Aktion" været på cykeltur i byen for at se nogle af de steder, hvor landsbyen ønsker udvikling.

Det oplyser Jan Gerts, der er repræsentant for "Als i Aktion".

- Det var et godt og positivt møde. Deltagerne roste Als-borgerne for en god og seriøs plan for udviklingen af området.

- Vi viste dem nogle af de store og omfangsrige projektforslag, som borgerne har bidraget til, og der var positive tilkendegivelser fra alle deltagerne om, at det er gode projekter, vi har gang i, fortæller Jan Gerts.

Da der endnu ikke er udarbejdet budget for alle projekterne, blev der ikke talt om eventuel kommunal støtte.

Næste programpunkt er et borgermøde, hvor planen bliver sat i søen, og hvor der skal træffes beslutning om, hvordan man kommer videre.

Dette mødes holdes 20. september i aulaen på Havbakkeskolen i Als.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste