Lokalopgør i Serie 3

15. august 2017 kl. 14.10

Allerede i aften, tirsdag 15. august kl. 19:00 skal Boldklubben VIKINGS nyoprykkede serie 3 hold ud i en af de kampe, som de har set frem til siden oprykningen i juni.

Det er nemlig et vaskeægte lokalopgør, når SKELUND gæster Als stadion.

Vikings træner Brian Ibsen ser frem til et spændende og tæt opgør mod arvefjenden fra nabobyen. Skelund har i en årrække spillet i serie 3 og har derfor fordel med hensyn til erfaring og rutine omkring niveauet i serie 3.

Vikings formand Henrik Sloth er dog fortrøstningsfuld omkring kampen. Vi har et meget ungt hold som har mange kvaliteter, siger han. Men kun gennem kampe på serie 3 niveau kan de få erfaringer og dermed udvikle deres potentialer, siger Henrik Sloth.

De har dog brug for opbakning og derfor vil vi opfordre alle i Als til, at møde op og støtte holdet mod Skelund og dermed give dem den opbakning som de fortjener og som måske kan være den sidste brik der sikre de tre point, slutter Henrik Sloth.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste