Løvernes Konge brøler højt i Hadsund Bio
Skal du ind og se den stjernespækkede Disney-film?
HADSUND: Det helt store trækplaster i Hadsund Bio 1+2 denne uge er Disneys Løvernes Konge, der har Danmarkspremiere onsdag aften 17. juli.
Ved brug af banebrydende, ny teknik vækker instruktør Jon Favreau den elskede historie til live - med rigtige dyr og mennesker
På den afrikanske savanne fødes den næste konge.
Simba forguder sin far, kong Mufasa, og tager gladelig sin skæbne som kronprins til sig.
Men det er ikke alle i kongeriget, der glæder sig over den lille ny.
Forrædderi
Scar - Mufasas bror og tidligere arving til tronen - har sine egne planer.
Kampen om Kongeklippen ender i forræderi og tragedie, og Simba må se sig forvist fra sit hjem.
Med hjælp fra et par spøjse, nye venner må Simba nu forsøge at blive voksen og tilbageerobre det, der retmæssigt er hans.
Det stjernespækkede cast tæller Donald Glover som Simba, Beyoncé Knowles-Carter som Nala, James Earl Jones som Mufasa, Chiwetel Ejiofor som Scar, Seth Rogen som Pumbaa og Billy Eichner som Timon.
På plakaten i Hadsund Bio står i øvrigt stadig De Frivillige - Spider-Man: Far from Home og Kæledyrenes Konge - flere af filmene med både dansk og engelsk tale.