Billede beskrivelse

Løvegården i vækst: Fritgående dyr er et hit

15. juni 2022 kl. 12.08

Det familieejede landbrug, Løvegården, der ligger syd for Suldrup begyndte deres rejse i november 2020 med et mindre mikrogrønt gartneri.

Se også
Martin fik inspiration på Youtube - nu ejer han et mikrogartneri med Kristina

Siden har familien haft travlt med at udvide deres sortiment. Især husdyrbestanden er vokset en del, og der er rift om kødet fra de fritgående dyr, fortæller Kristina Kruse, der dagligt sørger for at fodre og passe alle Løvegårdens dyr.

Billede beskrivelse

Udsolgt med det samme

Tilbage i februar sidste år flyttede de første husdyr ind på gården. Det var i første omgang fire små grise, som skulle gå frit omkring på marken lige på den anden side af vejen. Grise, der bor hele deres liv ude i den friske luft året rundt, uden at komme ind i en stald for at blive fedet hurtigere op.

Efter grisene var faldet godt til, flyttede en lille flok på otte geder ind på engen på modsatte side af vejen. Gederne bor og lever ligesom grisene ude året rundt.

Her godt et år senere tæller husdyrbestanden nu 32 grise og 35 geder, der lever det “frie” dyreliv.

Der er i skrivende stund bestilt tid ved slagteren fire gange, og alle fire gange er der blevet udsolgt med det samme.

Billede beskrivelse

- Det tager naturligvis lidt længere tid, at få grisene til at vokse ude på marken, men de glade grise har også en masse plads til at løbe rundt. Det, tror vi på, giver en bedre smag og struktur til kødet - og så nyder vi, at se hvordan halerne logrer og krøller rundt” fortæller Kristina Kruse.

- Vi tror også på, at gedekødet bliver meget populært. Smagen er helt fantastisk, og samtidig er det meget magert kød. Gedekød er noget af det kød, der spises mest af på verdensplan, men det er ikke slået igennem på samme måde i Danmark endnu.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste