Løgstør Caravan mærker restriktionerne
Ejeren af Løgstør Caravan, Peter Egelund Larsen venter på, at der sker en afklaring, så campingsæsonen kan skydes i gang
LØGSTØR: På mange campingpladser står man og vakler, m.h.t. om man skal åbne, eller udsætte sæson 2020.
Denne usikkerhed, sammen med de mange politiske udmeldinger der næsten daglig rammer os i tv og i aviser, stigende arbejdsløshed og usikkerhed om fremtiden gør, at interessen for at investere i campingvogn er lidt faldende.
Vejret arter sig ellers fra den bedste side, og var det ikke for Coronavirussens skyld, så havde det også set godt ud for Løgstør Caravan Center, der har masser af både nye og brugte vogne klar til øjeblikkelig levering.