Løgstør Bokseklub ved at være klar til boksestævne
Stævnet holdes på hjemmebanen i Lanternen kommende fredag
LØGSTØR: Der bliver gået til den i træningslokalerne i Lanternen i Løgstør, hvor Løgstør Bokseklub har til huse.
Svedige kroppe, der slår løs på boksepuder, bliver ved og ved. Der trænes to gange om ugen og fredag 22. februar klokken 19.30 går det for alvor løs, når fire af Løgstør Bokseklubs boksere skal i ringen på hjemmebanen i Lanternen.
Ud over de fire fra Løgstør er der boksere fra Fjerritslev og andre nordjyske klubber, oplyser træner Bone Frandsen.