Lillegården El vandt firmafodboldmøde med et mulehår
For 32. gang har Hobro Firma & Familie Idræt afviklet deres indendørs fodboldturnering i Hobro Idrætscenter.
Turneringen strakte sig over to spillerunder, hvor alle hold hver gang mødte de andre modstandere.
Altså en dobbeltrunde af en alle mod alle turnering .
Den første runde endte med Elcobyg/DS Gruppen 1 og Lillegården El på en delt førsteplads og med Essentia Hobro og sidste års vinder - Hobro IK Fodbold - lige i hælene.
I anden runde bredte spændingen sig og holdt lige til den sidste kamp.
Her lykkedes det Lillegården El at vinde over Eurowind Energy og derved at sikre sig de nødvendige point til førstepladsen.
En stærk spillende Hobro IK Fodbold kom ind på andenpladsen.
Holdene endte á point, og den endelige placering blev afgjort på basis af deres indbyrdes kamp, som Lillegården vandt.
Tredjepladsen gik til Elcobyg/DS Gruppen 1.