Leon Sebbelin valgt som borgmester

Tre en halv times intense forhandlinger før en aftale var endelig på plads med Dansk Folkeparti, Konservative og Socialdemokratiet

22. november 2017 kl. 09.42
Opdateret kl. 10.21

STØVRING: Selv om Radikale Venstre fortsat kun har tre mandater i det nye byråd efter nytår, så hedder Rebild Kommunes bogmester fortsat Leon Sebbelin.

Det blev resultatet efter tre en halv times forhandlinger med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Det Konservative Folkeparti bag lukkede døre i Stubhuset.

Først klokken 03.40 blev døren åbnet og den nye konstitueringsaftale i Rebild Kommune de næste fire år læst op af Leon Sebbelin foran en efterhånden meget utålmodigt presse.

Ifølge den fælles aftale mellem de fire partier bliver 1. viceborgmester Morten Lem (S), og i økonomiudvalgt får Leon Sebbelin. Morten Lem, Tommy Degn (DF) og Holger Pedersen (K) en plads.

I børne- og familieudvalget bliver Thøger Elmelund Kristensen (S) formand, og Lene Aalestrup (C) og Tommy Degn får også en plads i udvalget. I sundhedsudvalget bliver Lene Aalestrup formand, og partikollegaen Jeanette Sagan får også en plads sammen med en repræsentant for Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

I teknik- og miljøudvalget bliver nyvalgte Kim Edberg (DF) formand, og han får selskab af Jeanette Sagan (C) samt en repræsentant for Socialdemokratiet.

I kultur- og fritidsudvalget vil der være repræsentanter for Radikale Venstre og Socialdemokratiet og i arbejdsmarkedsudvalget de tilsvarende to partier.

I den politiske aftale indgår blandt andet at alle besøg af hjemmeplejen får minimum 10 minutters varighed i stedet for de nuværende fem minutter. Finansieringen sker ved overførsler.

Alle visitationer i hjemmeplejen forøges med fem procent som tillægsbevilling.

Direkte adspurgt om hvornår han kom i spil som borgmester forklarede Leon Sebbelin, at det først skete den sidste time af det tre en halv time lange forhandlingsforløb.

Først på valgaftenen var Tommy Degn som repræsentant for Dansk Folkeparti i forhandlinger med Den Sociale Fællesliste og Venstre.

De har efterfølgende på valgaftenen beskyldt ham for at løbe fra en aftale, hvilket han erkendte da konstitueringsaftalen blev offentliggjort.

I det nye byråd for Rebild Kommune bliver 10 af de i alt 25 pladser efter valget besat at nye kandidater.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste