Lara Croft og Tomb Raider
Alicia Vikander som den muskuløse Lara Croft er i filmen Tom Raider, som Filmteatret viser, den stærke, uafhængige datter af en excentrisk eventyre.
Han forsvandt på mystisk vis for syv år siden.
Nu står Lara som en ung kvinde på 21 år uden retning i livet, og hun nægter at overtage styringen af faderens forretningsimperium.
Hun vil finde sandheden og begynder at efterforske mysteriet bag faderens død.
Hans sidste, kendte opholdssted er et sagnomspundet gravkammer på en mytisk ø et sted ud for Japans kyst.
Det bliver en rejse med livet som indsats for Lara Croft.
Kun bevæbnet med sit knivskarpe sind og sin ekstreme stædighed rejser hun ind i det ukendte.
Hvis hun overlever den farefulde færd, kan hun kalde sig selv for Tomb Raider.
Roar Uthaug har instrueret, og Alicia Vikander, Daniel Wu, Walton Goggins, Dominic West, Alexandre Willaume medvirker.