Kvinder bagte vafler til 70 mennesker i campingvogn
Nutidens Kvinder udfører service overalt i Løgstør, hvor de kommer forbi med deres campingvogn, hvor der bages og udleveres friskbagte vafler.
Nutidens Kvinders salgsvogn holdt i anlægget med kirken og det gamle lysthus i baggrunden. Foto: Mogens Lynge
Onsdag holdt de i anlægget foran plejecentret og var i fuld gang med at bage vafler, som skulle forsyne plejehjemmets beboere, personale og frivillige med lækre vafler.
De frivillige på Bøgely hentede de frisklavede vafler lige så hurtigt, som de var bagt. Foto: Mogens Lynge
Bestillingen lød på vafler til 70 personer, og der blev bagt, så længe der var munde at mætte. Der blev serveret kaffe på Bøgely til vaflerne og både beboere, personale og de frivillige nød traktementet fra Nutidens Kvinder.