Billede beskrivelse

Korskolen synger julen ind

25. november 2017 kl. 09.39

For Mariagerfjord Korskole er julen hvert år en musikalsk højtid, og i år er der skruet helt op for lyden med både julekoncert og jubilæumskoncert.

Der bliver rig mulighed for at komme i julestemning, når Korskolen i år synger julen ind. Traditionen tro inviterer Korskolens elitekor til julekoncert, men derudover inviterer Korskolens rytmiske voksenkor Stay On The Beat også til en fantastisk jubilæumskoncert.

I 20 år har Korskolens rytmiske voksenkor Stay On The Beat sunget for fulde drøn. Det fejrer de med et brag af en jubilæumskoncert på Mariagerfjord Gymnasium søndag 3. december.

Koncerten bliver en skøn blanding af julesange og andre sange, og med et stort kor på 30 sangere og 4 stemmegrupper kan publikum godt glæde sig til en koncert med gang i den og med smagsprøver på både jazz-, pop- og gospelmusik.

Til koncerten ledsages koret af et professionelt band bestående af Esben Hoffer Henriksen på klaver, Mads Andersen på trommer og Jakob Skytte på bas. Dirigenten er Maj-Lis Hoffer Henriksen, der også er korleder for to af korskolens elitekor.

Udover Jubilæumskoncerten med Stay On The Beat, åbner Korskolen igen i år dørene for to storslåede julekoncerter med deres 4 elitekor.

Her kan publikum få en oplevelse af de helt smukke og komme i julestemning med Mariagerfjord Pigekor, Juniorkor, Spirekor og det helt nystartede Mariagerfjord Minispirekor. I alt 140 piger og drenge, der fylder scenen med rytmisk korsang.

Første koncert er søndag 10. december, hvor alle fire kor er på scenen, og anden koncert er samme aften, hvor det er de tre ældste elitekor, der synger julen ind.

Korene ledsages af tre professionelle musikere; Henriette Krogh på trommer, Joakim Øster på bas og Johannes Aaen Jensen keyboard, under ledelse af dirigenterne Christian Ronsfeld og Maj-Lis Hoffer Henriksen.

Koncerten har et gennemgående stort professionelt setup og har, udover professionelle musikere, også professionelle lys- og lydteknikere tilknyttet. Publikum har derfor en exceptionel korkoncert i vente.

Korskolen er en del af Mariagerfjord Kulturskole, som tilbyder musik-, dans-, billedkunst- og scenekunstundervisning for alle aldre og rundt i hele kommunen.

Udover jubilæumskoncerten og de to julekoncerter, er december fyldt med mange andre juleaktiviteter fra Mariagerfjord Kulturskole, så julestemningen bliver spredt ud til alle.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste