Billede beskrivelse

Konservativ bag valgcafé i Suldrup

01. november 2017 kl. 20.52

ÅBENT HUS: Suldrup er den fjerdestørste by i Rebild Kommune. Og det er der måske ikke så mange andre, end Suldrup-borgerne selv, der er opmærksomme på. Den tendens vil vi gerne være med til at rette op på. Vi mener nemlig, at Suldrup har store oversete potentialer, som vi skal have videreudviklet.

Suldrup har en formidabel placering med nærhed til motorvej, gode busforbindelser til arbejdspladser, kultur og uddannelsesinstitutioner, vi har gode bosætningsmuligheder, og flere på vej, vi har en spændende og varieret foreningsliv. Og i det hele taget er Suldrup en dejlig by, som det er værd at snakke om.

Derfor åbner Det Konservative Folkeparti en valgcafé i dag torsdag kl.18.30 i den tidligere Nordea-bygning midt i Suldrup. Og på åbningsdagen vil omdrejningspunktet altså være Suldrup og dens fortsatte udvikling.

Cafeen vil også have åben de næste tre søndage inden valget, hvor temaerne kommer til at tage udgangspunkt i HELE kommunen. Her sætter vi blandt andet frivillige, ældre samt børn og unge til debat.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste