Koncert med blæserkvintet
Tirsdag 21. august kan Vildmosekoncerter i Dokkedal for 3. år i træk præsentere en af de mange koncerter, som Thy Masterclass i august spiller rundt omkring i Nordjylland.
Thy Masterclass har eksisteret siden 1994. Som navnet antyder, henvender det sig til unge musikere, som hver især mestrer sit instrument. Et udvalg på 5 internationale musikprofessorer vælger blandt mange internationale ansøgere de 18 - 20 kandidater, som skal medvirke til årets masterclass, som afholdes i sidste halvdel af august. Musikere og professorer er på forhånd fordelt på forskellige ensembler, så man efter et par dages samspil i Thisted er klar til at "spille op for Nordjylland" I år har man bl.a. ønsket at spille værker for blæserkvintet, og da der blandt ansøgerne var 5 unge amerikanere, som i forvejen spiller sammen som en kvintet i Michigan, var vejen banet for noget, som kan blive en stor oplevelse i for det publikum, der møder op i Dokkedal.
Kvintetten består af Ayana Terauchi, fløjte, Laurel Wellman, obo, Jacob Lenhardt, klarinet, Tommy Militello, horn, og Trevor King, fagot. Der er værker aftre komponister på programmet. Først spiller kvintetten "Seks bagateller" af ungareren Görgy Ligeti. Så følger helt ny musik "7 scenarier" af Svend Hvidtfeldt Nielsen, og man slutter af med "Den Amerikanske", en strygekvartet af Antonin Dvorak.